Historien

Indtil 1930 lå Vollerup Kro på forbindelsesvejen til Skovby og Kegnæs.

Kroen blev fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1855 drevet sammen med nabogården, hvor den yngre generation tog sig af gården og den ældre af kroen.

Den første ejer, der omtales, er Niels Nielsen. I 1791 får Niels Nielsen jr. sammen med sin søster et såkaldt arveretslån efter faderen.

Fra 1821 til 1855 ejedes kroen af Hans Christensen hvorefter den overtages af Hans Mathiesen.

I 1880 nedbrændte krobygningen efter et lynnedslag og blev genopført i dens nuværende udseende.

På gavlen står: Mathiesens Minde med årstallet 1880 ovenover.

I 1882 sælges kroen til Jørgen Høj fra Hørup, hvis slægt den forblev i de følgende 100 år.

Fra 1982 til 2002 drev og ejede Solveig Hamborg kroen, og solgte den efterfølgende til Sønderborg kommune. Kroen blev erklæret totalfredet. I fire år havde Kroen imidlertidig ligget øde hen, og var gået mere og mere i forfald.

Efter en lang og nænsom renovering stod Kroen klar til åbning i februar 2007.

Kontakt os

66 44 64 46
info@vollerup-kro.dk
Huholt 19, Vollerup
6400 Sønderborg

CVR: 44519054